Nede bag ved indkøbscenteret er der en meget stor parkeringsplads. Jeg parkerer altid der, også selv om jeg egentlig ikke skal ind i centeret, men bare har et ærinde hos fx slagteren. Der parkerede jeg så også i sidste uge. Jeg skulle også ind i indkøbscenteret! Der brugte jeg et par timer på at købe sko og tøj til mig selv. Jeg fik selvfølgelig brugt flere penge end jeg egentlig havde planlagt, at jeg ville. Men sådan er det. Da jeg så kom ud til bilen med alle mine poser, opdagede jeg sådan en lille flyer, der var sat på bilens vindue. Under vinduesviskeren. En af dem, der er lavet af det der bløde papir, og hvor farverne altid er sorte og skrigende gule, så man kan hurtigt, kan se, hvad den reklamerer for. Der stod: ”Tectyl i Odense”.
Gemt væk
Jeg pillede flyeren væk fra vinduesviskeren foldede den sammen og smed den i en af poserne. Håbede på, at flyeren, som var fugtig, fordi det regnede, ikke ville sætte aftryk på mine nye bukser. Du ved, farverne kan nemt smitte af, især hvis trykkeriet har brugt dårlige farver. Jeg kørte hjem. Fik hevet alle mine indkøb – poser og æsker – ud af bilen og stillede dem på køkkenbordet. Begyndte at pakke ud. Heldigvis kunne jeg se, at flyeren ikke havde sat aftryk på mine bukser. Flyeren blev lagt hen i den bunke, hvor jeg har reklameaviser, regninger og al den slags ligegyldigt junk, man får med posten i løbet af ugen. Hver søndag rydder jeg op i den bunke. Betaler de regninger, der skal betales. Skimmer reklameaviserne for at se, om der er gode tilbud, som jeg skal overveje. Jeg glemte alt om tilbudsaviser, reklamer, flyers og regninger.
Rustbeskyttelse af gamle biler
Men så her i søndags, da jeg ryddede op i min bunke, fandt jeg ikke kun to regninger, der skal betales. Jeg fandt også flyeren om Tectyl i Odense. Af en eller anden mystisk grund gemte jeg den. Normalt ville jeg have smidt den ud sammen med resten af reklamerne og aviserne. Men se. Her er det, at jeg virkeligt tror på, at der er mere mellem himmel og jord end det, vi bare kan se. Samme aften talte jeg jo med min mand om, at vi skal have bilen til service, og at den trænger til rustbeskyttelse. Vi fik lavet rustbeskyttelse på bilen for 3 år siden. Da han nævnte det, kom jeg i tanke om flyeren og viste ham den. Der er tale om et nyt autoriseret servicecenter, som netop tilbyder rustbeskyttelse af ældre biler.
Der var nogle korte sætninger om, at centeret benytter Tectyl, som er et af de bedste midler mod rust. Og et af de mest miljøvenlige. Og så var der også et telefonnummer og en henvisning til et site på flyeren. Nu var det søndag aften, så vi kunne ikke ringe til centeret lige med det samme for at booke en tid. Men mandag morgen kl. 9:30 ringede jeg op til centeret. Det var en venlig mand, som tog telefonen, og naturligvis fik jeg booket tid til, at min bil kan få sin undervognsbehandling.