Børn siger sandheden

By | april 21, 2024

Heldigvis nåede jeg at tysse på min søn, Chris, da vi i går på gaden mødte en usandsynligt overfed mand, og Chris, der er seks år, var på nippet til at pege på ham for at gøre mig opmærksom på det enorme korpus, der kom imod os på fortovet. Da vi havde passeret hinanden fortalte jeg Chris, at det er meget uhøfligt at pege, og man skal heller ikke komme med bemærkninger, hvis den pågældende mand kan høre det.

Han var kommet gående med en stor indkøbspose i hånden, og nogle få meter længere henne ad gaden kom forklaringen på hans indkøbspose, for der opdagede vi en specialforretning med tøj i store størrelser til mænd, så den overvægtige mand havde givetvis været derinde for at købe noget nyt tøj til garderoben.

Forretning med stort tøj

Chris og jeg stod lidt udenfor forretning og kiggede på de udstillede varer i vinduerne. For mig var det helt nyt, at man kan få så stort tøj, som det der var udstillet i vinduerne. Der var hængt et par bukser op, som var foldet helt ud, og jeg gjorde faktisk store øjne, for jeg har aldrig i mit liv set noget lignende. Jeg vil gætte på, at bukserne fyldte det meste af halvanden meter i bredden.

Også Chris var fascineret af de enorme størrelser på det udstillede tøj, som han slet ikke kunne forstå, at nogen kunne bruge. En T-shirt var så enorm, at forbruget af stof til den vel nærmest var det samme som til et topersoners telt.

Han var også helt tabt i at kigge på det meget store bukser, der jo var syede til at passe til så store mænd. Vi fik os en god snak om tingene dog, og jeg lovede mig selv, at jeg også fremover ville lære ham om toelerance.

Chris’ nysgerrighed var naturlig, men det gav mig anledning til at forklare ham, at alle mennesker, uanset deres kropsstørrelse, fortjener respekt og venlighed. Vi talte om, hvordan det må føles at blive stirret på eller peget på grund af sin størrelse, og hvordan vi selv ville føle det, hvis det var os. Chris, med sin barnlige empati, så ud til at forstå budskabet om at behandle andre, som han selv ønskede at blive behandlet.

Forretningen blev en åbenbaring for os begge. Det var en påmindelse om, at verden er divers, og at alle har brug for og fortjener at klæde sig på en måde, der får dem til at føle sig godt tilpas. Det inspirerede mig også til at tænke mere over, hvordan samfundet opfatter og behandler mennesker, der falder udenfor normerne, hvad enten det drejer sig om størrelse, farve eller enhver anden forskel.