Vores voksne datter, Rikke på 28 år, ringede til mig forleden og bad mig om at deltage i et møde, hun skulle have med sine revisor. Mødet skulle handle om, hvordan hun eventuelt kunne øge omsætningen i den tøjbutik, hun etablerede for godt halvandet år siden. Når Rikke bad mig om at deltage, hænger det sammen med, at jeg i nogen grad har fungeret som rådgiver for hende i forskellige sammenhænge, og – som hun udtrykte det – så husker to hjerner jo altid bedre end én.
Selvfølgelig ville jeg gerne deltage i mødet, for jeg vidste godt, at Rikke kun lige akkurat har kunnet holde skindet på næsten økonomisk i den periode, hun har drevet sin forretning.
Og det blev faktisk et udmærket møde, vi havde med den kvindelige revisor, som hurtigt afslørede, at hun har et udmærket kendskab til detailbranchen. Hun indledte med at foreslå Rikke, at hun skulle udvide sit sortiment i butikken. Hidtil har hun udelukkende handlet med modetøj for de unge og smarte, men det begrænser naturligvis målgruppen, og det var revisorens klare opfattelse, at Rikke havde brug for at større kundeunderlag, hvis hun skal have øget sin indtjening i forretningen. Derimod var revisoren udmærket tilfreds med det afkast, Rikke har kunnet opnå i forhold til omsætningen.
Rikke nævnte selv, at hun havde haft overvejelser om at udvide sit sortiment med for eksempel sko og støvler, for hun regnede med, at en del af hendes kunder så ville købe noget mere, når de alligevel er i forretningen for at handle.
Det forslag kunne revisoren godt acceptere, men hun var noget i tvivl om, hvorvidt det vil være tilstrækkeligt til at øge omsætningen mærkbart. Derfor pegede hun på, at hun fortsat mente, at det handler om at få flere kunder i butikken, og Rikkes egen ide ville formentlig kun medføre, at det samme antal kunder køber en smule mere, når de handler hos hende.
Revisoren foreslog derfor, at Rikke skulle lave en afdeling med plussize tøj til kvinder med mere runde former, som hun udtrykte det. Det forslag overraskede Rikke, for hun havde den opfattelse, at hendes faste kunder til det smarte modetøj nok ikke ville føle sig godt tilpas sammen med andre kunder, der er tydeligt overvægtige.
Tværtimod, mente revisoren og fortalte, at hun selv for ikke så længe siden havde været inde og handle i en forretning i København, hvor der både blev solgt smart og dyrt modetøj samt tøj til store kvinder. Og i den sammenhæng havde revisoren netop følt sig ganske godt tilpas, fordi hun kunne glæde sig over, at hun ikke havde de samme problemer med vægten, som nogle af de øvrige, kvindelig kunder i butikken.
Det gav både Rikke og mig noget at tænke over, og vi afsluttede faktisk mødet med revisoren med en aftale om, at Rikke skulle undersøge muligheden for også at have et sortiment af tøj til kvinder i store størrelser. Selv lod jeg mig også overbevise af revisorens forslag, så nu går Rikke i gang med at udvide sit sortiment.