En elladcykel er en ladcykel, som har en lille motor, der kan hjælpe én på vej. Det giver naturligvis mange praktiske anvendelsesmuligheder. For eksempel vil det aldrig være noget problem at transportere børnene. De kan bare spændes fast i ladet, mens man kører af sted med dem. Og selvom strækningen måske er længere, end hvad man kunne ønske sig på cykel, skal man ikke tøve, da motoren nok skal give en hånd med. I ladet er der indbyggede seler til børnene, så de ikke risikerer at falde ud. Desuden lægges der også vægt på, at der er afstand til hjulet, så de ikke får fingrene i klemme.
Men sådan en slags cykel er naturligvis også praktisk i andre henseender. For anskaffer man sig en elladcykel i stedet for en bil, vil det for eksempel heller ikke være noget problem at købe stort ind, da der er masser af plads i ladkassen til varer. Men i forhold til en bil er der selvfølgelig ikke tag over hovedet. Heldigvis kan man uden problemer montere en presenning over ladet, så varerne, børnene, eller hvad man nu transporterer, ikke bliver våde.
Med de praktiske anvendelsesmuligheder taget i betragtning skal man naturligvis også tænke på forholdene ved ens hjem. Bor man for eksempel i en by, skal der ikke holdes meget i kø på vej ind i byen om morgenen og ud af byen om aftenen, før man opdager, at en cykel vil være en fordel. Cyklerne kører upåklageligt på cykelstierne, mens bilerne holder og venter. Så transporttiden inde i byen vil ofte være mindre på en elladcykel end i bil. Og når det er sagt, skal man også tage højde for, at en cykel jo vil kunne komme ind på mindre veje og stier og på den måde skyde genvej. Det er altså ikke nemt med en bil. Bor du derimod i et bakket landskab og har brug for at transportere enten børn, værktøj eller hvad som helst andet, er en ladelcykel naturligvis også til hjælp. For på trods af den ekstra last, giver hjælpemotoren et skub på vejen, der gør turen noget mere behagelig.
Med en elladcykel er der altså mange anvendelsesmuligheder, og lige meget om man bor på landet eller i byen, vil sådan en cykel gøre sig godt.