Nå, er Molly stukket af igen, spurgte en af de andre beboere på vores villavej, da jeg i går kom spadserende med hundesnoren i hånden – men altså uden nogen hund for enden af den. Og det kunne jeg kun bekræfte, for hunden havde set sit snit til at smutte ud af bryggersdøren i et upåagtet øjeblik.
Det er sket mange gange før, for Molly har det åbenbart sådan, at hun har lyst til at komme rundt i kvarteret for at se sig om. Hun er en absolut fredelig hund og derfor meget vellidt af alle i kvarteret, så ret beset udgør det jo ikke det store problem, at hun smutter en gang imellem. Lige bortset fra at det jo er ulovligt at lade hende løbe rundt på den måde, men vi gør det bestemt ikke med vilje.
Men denne gang var der åbenbart hjælp at hente, for Henning – som jeg mødte – fik pludselig en lys ide. Han fortalte, at han for nylig havde anskaffet sig en drone til amatørbrug, og den var forsynet med et videokamera, som sender levende billeder ned til hans smartphone, som han også bruger til at styre dronen med.
Han nævnte, at den egentlig kun var beregnet som et stykke avanceret legetøj, men nu kunne det da være, at vi kunne lokalisere Molly ved at sende dronen i luften og afsøge området med videokameraet.
Jeg må tilstå, at jeg blev lidt benovet, for jeg havde ikke tidligere været i nærkontakt med droner og havde således ikke ret meget viden om, hvad de kan bruges til. Men Henning gik ind i sit hus og kom snart efter tilbage med dronen, og han nævnte, at batterierne var fuldt opladet, så han kunne holde dronen i luften i mere end et kvarter, hvis det var nødvendigt.
Kort efter steg den lille mini-helikopter til vejrs, og Henning stod og styrede den ved at lade en finger glide over skærmen på sin smartphone. Det så faktisk meget nemt ud, men jeg kunne nu godt se, at han havde øvet sig, for dronen fløj præcist i de retninger, han dirigerede den i.
Der gik vel ikke mere end tre-fire minutter, før vi begge fik øje på Molly på det skærmbillede, der var på mobiltelefonen, og jeg kunne se, at hun ikke var mere end knap 100 meter fra os. Vi aftalte, at jeg skulle hente Molly, mens Henning fortsatte med at holde øje med hendes færden.
Kort efter havde jeg fået sat snoren på Molly, og vi gik tilbage til Henning. Jeg gav udtryk for, hvor imponeret jeg var, og Henning fortalte lidt om sin nyanskaffelse. Det er en DJI Phantom drone, fortalte han i en tone, der sagde mig, at det nok var en af de bedre af slagsen. Og så berettede han ellers om, hvor højt og langt den kunne flyve og den slags.
Men Henning sagde også, at eftersøgningen af Molly faktisk første gang, han havde brugt sin drone til noget fornuftigt, og det havde han det vist helt godt med.
