Endnu en gang er han ved at flytte. Min storebror. Jeg tror, at han har boet 25 forskellige steder nu. Jeg fatter ikke, hvordan han klarer det. Selv er jeg kun flyttet 4 gange i mit liv. Men min bror kan bare ikke slå sig ned, tror jeg. Han har boet overalt. Der er ikke det sted, han ikke kender. Og jeg fatter ikke, hvordan han holder styr på alle sine ting. Og ja, det gør han da heller ikke. Jeg kan huske et år, hvor han flyttede tre gange. Han startede med at flytte sammen med en kæreste nede i Sønderjylland, imens han arbejdede i Aalborg.
Til opmagasinering
Flytningen skulle gå hurtigt, så han fik sat alle sine ting til opbevaring i Aalborg her https://hmsdanmark.dk/opbevaring/hms-self-storage-aalborg-lej-rum, og flyttede derned til hende. De kunne ikke holde hinanden ud efter 3 måneders samliv. Så han flyttede til Aarhus, hvor han i mellemtiden havde fået et nyt job. Han flyttede ind i en superlækkerlejlighed. Købte nye møbler, gardiner og alt, hvad en bolig har brug for. Glemte alt om, at han havde mange ting stående i Aalborg. Der gik måske, 4 måneder efter at han var flyttet til Aarhus. Så ringede han til mig, fordi han ville spørge mig, om han kunne få telefonnummeret til det flyttefirma i Randers, som jeg brugte, da min mand og jeg flyttede hertil.
Det undrede mig, at han ville have det. Men han forklarede mig, at han havde mødt en dejlig kvinde, og ville flytte sammen med hende. Jeg forsøgte at fortælle min bror, at jeg syntes, at han skulle tænke sig om. Eventuelt tale med kvinden om, at hun flytter ind hos ham i Aarhus. Han lyttede ikke til mig. Han insisterede på at få telefonnummeret. Så det fik han. Og i en fart fik han så flyttet sine ting fra Aarhus til Randers. De blev gift efter at have boet sammen i nogle måneder. Det var et smukt bryllup. Jeg var da også glad for, at vi boede i samme by. Vi så en del til hinanden.
Så skulle de skilles
Men så efter 5 års ægteskab, skulle han skilles. De kunne åbenbart ikke få hverdagen til at fungere. Desværre. Jeg var da ked af det. På både hans og min svigerindes vegne. Men de har deres liv og tager deres beslutninger. Så min bror flyttede igen. Tilbage til Aarhus. Heldigvis havde han ikke solgt lejligheden, han købte der. Så det var forholdsvist nemt for ham. Og nu? Ja, nu er han altså ved at flytte igen. Han flytter til København denne gang. Han har besluttet, at han ikke længere vil bo i Jylland. Han vil til København. Måske håber han på, at han vil kunne slå sig ned der. Jeg er lidt i tvivl. Men han er overbevist om, at København er stedet, hvor han skal bo resten af sit liv. Han sendte mig en mail i går, hvor han spurgte mig, om jeg vidste, hvor hans gamle sofa fra, dengang han arbejdede i Aalborg, er. Står den hjemme hos vores gamle mor? Jeg fortalte ham, at den står til opbevaring i Aalborg.
Ulykkelig veninde
Min veninde er ulykkelig. Hun vil hjem. Hjem til Danmark. I de sidste 15 år har hun boet i England. Jeg har ofte besøgt hende derovre. Selvom det er temmelig lang tid, siden jeg har set hende, så har jeg aldrig fået fornemmelsen af, at der var noget galt. Men det må der jo have været. I hvert fald så skrev hun i går til mig, at hun og hendes mand skal skilles. Hun er ked af det. Det betyder, at hele hendes familie skal slås i stykker. Hun skal have den yngste søn med sig. Den ældste bliver sendt på kostskole.
De har et dejligt hus i en by ikke så langt fra London. Det skal sælges. Hendes mand vil sælge alle de møbler, hun som hun ikke vil tage med sig. Hun skriver, at hun faktisk har købt et lille hus, og påtænker at flytte ind i løbet af julen.
Jeg undrer mig over det. Har hun været i Danmark for at købe et hus uden at sige noget om det til mig? Et eller andet sted er jeg skuffet over hende. Det havde jeg ærlig talt ikke forventet fra hendes side. På den anden side kan jeg forstå det, hvis hun ikke har villet sige noget til nogen om det. Hun er meget privat med den slags ting. Og hvis det er en beslutning, de har taget for nylig, så kan jeg egentlig også forestille mig, at hun har haft travlt med at finde en bolig her i Danmark. Måske har hun slet ikke haft tid til at tænke på mig. Eller til at tænke sig om? Jeg ved det ikke. Men jeg vil da være her for hende. Og jeg er glad for, at hun skriver til mig.
Et godt jysk flyttefirma?
I sin mail spørger hun mig, om jeg vil hjælpe hende med at finde et flyttefirma i Jylland, der kan stå for alt, hvad der handler om en flytning fra England til Danmark. Hun forestiller sig, at der er en masse administrativt bøvl efter Brexit – sådan noget med told og deklareringer mv. Og hun har slet ikke den psykiske styrke til at kunne håndtere den slags nu. Hun skriver, at hvis jeg kan hjælpe hende med at finde sådan et flyttefirma, så må det også gerne være et af de firmaer, der også tilbyder opmagasinering tæt på Randers, hvor huset, hun har købt, ligger.
Ok, de fleste flyttefirmaer, jeg kender til, tilbyder også opmagasinering. Så det burde ikke være et problem at finde. Jeg skriver tilbage til hende, at jeg naturligvis gerne vil hjælpe hende, og at jeg gerne kommer og hjælper hende med at pakke, hvis hun har brug for det. Jeg overvejer at spørge hende om, hvorfor hun ikke har fortalt noget om situationen før nu. Men når frem til, at det nok ikke er god timing, som de siger. Hvis hun vil, så fortæller hun selv om det.
Derfor nøjes jeg med at skrive til hende, at hun skal være stærk i nogle uger endnu. At jeg er her, og vil gøre, hvad jeg kan for hende.
