Lad mig bare strate med at indrømme, at det ikke er de store julelys, der tændes i mine øjne, når min arbejdsplads sender mig afsted på foredrag. Jeg har observeret, at mange (alt for mange) foredragsholdere er gabende kedelige, og ofte er det direkte uinspirerende. Men for ikke så længe siden fik jeg alligevel én på opleveren, der ville noget! Faktisk var det et foredrag, der blev afholdt af og hos en af vores samarbejdspartnere, og det var et foredrag om ledelse ved LMI. Og hold da kæft hvor var det godt!
Fra gab til absolut opmærksomhed
Det var et foredrag om ledelse, der var sammensat præcist til vores branche, og LMI Danmark er jo eksperter i den slags. Nuvel – jeg ankom sammen med en kollega, og jeg forberedte mig mentalt på en time i kedsomhed. Men jeg tog så grumme fejl!
Foredragsholderen (navnet er desværre fortroligt), kom på, og i løbet af de første 60 sekunder formåede han at få samtlige tilhørere til at rette sig op i stolen og slå lyttelapperne ud. Han åbnede ballet med en stribe temmelig provokerende udtalelser, som han så med det samme underbyggede, og så skal jeg love for, han havde vores opmærksomhed.
Han slog hårdt ned på hele gurutanken, og der var ikke mange ledelsesfilosofier, der ikke blev sønderlemmet. Det gode var, at han dokumenterede sin kritik, og da foredraget om ledelse var en 20 minutters tid gammelt, spurgte han ud i salen, om vi ville have en pause eller ej. Alle råbte i munden på hinanden om, at man absolut ikke ønskede en pause – så han fortsatte sit foredrag i alt omkring 70 minutter.
Efter dette eminente ledelsesforedrag var der kaffe og blødt brød, og der observerede jeg, at snakken gik mindre lystigt end normalt. Jeg talte med min kollega om det, og vi var enige om, at det skyldtes, at alle var så opfyldte af indtryk, inspiration og lyst til forandring i egen ledelsesform, at vi ikke rigtig magtede løs snak.
