Da politikerne besluttede at lukke vores lokale skole, var der choktilstand i lokalområdet. Skolen var samlingspunktet for al aktivitet i vores lille samfund.
Godt nok er det ikke en stor skole, vi har kun elever fra 0.-6. klasse, men alligevel er det lykkedes for skolelederen og lærerne, at skabe et aktivitetsniveau der har inddraget os alle sammen.
Udover det, så har mange af de lokale foreninger brugt skolens lokaler til aftenaktiviteter. Vores lokale spejdere har holdt møde to gange om ugen, skakklubben mødes fast hele vinteren og vores lystfiskerforening holder kurser i fluebinding for begyndere og øvede.
Kan vi selv starte en skole?
Efter den famøse beslutning blev truffet på byrådsmødet, så har der været mange kræfter i gang, der var lynhurtigt en forældregruppe der besluttede sig for at undersøge muligheden for at starte en friskole, og på den måde bevare skolen i lokalsamfundet. Selvfølgelig var der der også folk der var skeptiske over for ideen – men overordnet var alle begejstrede og støttede op om initiativet. Det vil sige næsten alle, der var en kerne af forældre fra tredje årgang der ikke synes at ideen var god, og forsøgte at “sabotere” hele processen. Mon det var fordi to af deres forældre er i familie med nogle af byrådsmedlemmerne? Vi kan kun gætte og tro 🙂
Det var lettere en forventet.
Det gik overraskende let med hele processen, først ansøgte vi om at blive godkendt, det gik let og så skulle vi have fundet et sted at være. Det åbenlyse valg var købe den gamle skole, som kommunen nu ville forsøge at sælge til ungdomsboliger – men helt ærligt, hvilke unge vil bo i en by hvor al aktivitet er ved at blive lukket ned? Ret hurtgit var der også flertal i byrådet, for at sælge til initiativgruppen bag friskolen. Så kom den store opgave med at skaffe financering af købet, og her kom formanden for skolerådet virkelig på arbejde, han var til møde med kommunens skole-afdeling mange gange og han var til møder med kreditforeningerne et par gange om ugen.
Vi forsøgte os også med egenfinancering, men det fandt vi hurtigt ud af var alt for dyrt, sådan en skole koster penge, mange penge. Til gengæld opdagede vi også at vi skulle igang med at kigge på financering af driften efterfølgende, vi skulle have penge til lønninger til skolelærere, vikarer, skolebøger, undervisningsmaterialer og legetøj til skolefritidsordningen.
Så lykkes det endelig.
Endelig en rigtig kold vinterdag, lykkedes det – vi fik besked fra kreditforeningen at lånet var bevilliget, banken sagde ja til kassekreditten til skoledriften og vi har fået ansat lærere og skoleleder. Antallet af tilmeldte elever er nu så stort at vi kan lave en skole med et fuldt spor, så der er en klasse på hver årgang. Enkelte af årgangene kan sagtens tage flere elevere, faktisk er tredje klasse lige ved at være for lille, men det var jo også de forældre der ikke ville være med fra starten.
Til alt det organisatoriske har vi fået rigtig god hjælp af ledelsen på den lokale efterskole. Vores nye skoleleder og skole sekretær, har et tæt samarbejde med skoleledelsen på efterskolen, det er jo også en fri skole der lever af elevernes egenbetaling og en god del tilskud som følger eleverne.
