Min mand er glad. Han har lige læst den mail, som vores datter har sendt os. Hun skriver, at hun har det godt, og får faktisk gode karakterer i matematik. Hun skriver også, at hun er rigtig glad for at være på den efterskole på Fyn – https://baaringefterskole.dk/ – som hun startede på her i august. Hun glæder sig til at se os, når hun kommer hjem på juleferie. Det er der jo næsten kun 2 måneder til. Jeg kan se, at min mand er stolt af hende. Han næsten gløder af glæde og stolthed. Fortæller mig, at nu er han tryg ved hele historien.
Svært for ham
Han har haft det meget svært med at lade hende tage på efterskole. Han kunne bare ikke acceptere, at hun gerne ville prøve at være lidt mere selvstændig, end han vil lade hende være. Han kan være overbeskyttende. Han er meget beskyttende overfor mig. Og for vores datter – ja, der har det måske taget lidt for meget overhånd. Det der med, at han insisterede på, at hun skulle ringe til ham kl. 22:00, når hun var til fest for at aftale tid med ham for, hvornår han skal komme og hente hende. (Som regel kl. 22:30, fordi han ikke ville have, at hun blev ude til langt ude på aftenen.) Eller det der med, at han stadig betragter hende, som en lille pige og bare braser ind på hendes værelse, fordi han vil være sikker på, at hun er ok. Det blev for meget for hende. Hun har fortalt mig, at hun følte, at hun ikke må gøre nogle af de samme ting, som mange af hendes klassekammerater må. At hun konstant følte sig overvåget af ham.
Forstår hende godt
Jeg kunne godt forstå hende. Som helt ung kvinde har man altså brug sit privatliv. Man vil bare gerne have lov til at sidde i fred sammen med veninderne på sit værelse og tale om drenge eller makeup. Og i den slags situationer har man ikke brug for, at far lige braser ind for at se, om alt er ok. Så jeg debatterede med ham i mange uger. Måske kunne han prøve at holde lidt igen overfor hende, når han nu ved, at hun har besøg af veninderne. Jeg måtte faktisk true ham lidt og nævnte, at hans opførsel nemt kan misforstås. Han kunne godt se det. Men det var svært for ham.
Han må lære det
Min datter nævnte sin idé om at tage på efterskole i et år, så han kan lære – på den hårde måde – at hun ikke længere er et barn, men en ung kvinde. Jeg lovede hende, at jeg nok skulle håndtere hendes far. Jeg talte meget med ham om det. Jeg måtte være hårdere i filten end jeg egentlig kunne. Det blev en svær sommer, fordi jeg dagligt måtte diskutere det med ham. Der var virkeligt mange indvendinger. Men det lykkedes. Og vi fandt efterskolen på Fyn, som havde plads til hende. Efter at hun er taget afsted, har hun så skrevet til ham jævnligt, og det går fint med, at han forstår, at hun ikke længere er hans lille, bitte pige.