OK – sådan kan man også være heldig her i livet. En hurtig søgning på Google, da vi skulle flytte til Københavnsområdet, førte til en side på Den Blå Avis: http://www.dba.dk/forhandler/home-hvidovre-max-mardorf/fid-17999/ – og den side ledte os til Home i Hvidovre, hvor vi talte i telefonen med en meget sød dame. Vi aftalte, at vi skulle kigge forbi ugen efter, når vi alligevel var i København. Og så tænkte vi ikke mere over det, før vi den følgende uge (en torsdag) stod foran Home i Hvidovre og så navneskiltet “Max Mardorf”. Der var en klokke, der ringede for mig, men jeg kunne ikke lige helt placere hvorfor.
Max Mardorf – min ven fra Københavns Universitet
Vi kom indenfor – hele familien som består af mig, min kone og vores datter på 16, og vi blev straks vist ind på ejendomsmæglerens kontor. Han var på vej tilbage fra et møde, men kom efter to minutter, og da han trådte ind ad døren, røg det ud af munden på mig: “Max Mardorf! Det er jo dig din gamle bandit!”. Max kiggede tilbage på mig – og så smilede han over hele femøren. “Bent! Det er jo dig!”.
Min kone så lidt måbende på mig, og jeg forklarede hende, at Max Mardorf (navnet havde jo ringet en klokke) var en gammel studiekammerat fra universitetet, hvor vi begge havde læst jura. Max havde færdiggjort sit studie og blev jurist – jeg var jo sprunget fra og havde fortsat på lægestudiet i stedet. Nu sad vi så her. Jeg med behovet for at flytte mig selv til København, og Max som ejendomsmægler med masser af huse til salg.
Max fortalte, at han havde arbejdet flere år på Datacentralen, før han for 26 år siden blev ejendomsmægler. Han havde også været i Rotary nogle år, ligesom jeg har været det.
For nu at gøre en lang historie kort: Vi brugte en hel masse tid på at genopfriske gamle minder, mens min kone og datter sad og rullede med øjnene. Og bagefter tog vi ud at se på huse, og vi fandt allerede på første dag vores nye hus. Man må sige, at Max Mardorf havde styr på tingene i forhold til at finde, hvad vi ønskede. Det er nu 5-6 måneder siden, og i dag bor vi her i Hvidovre. Jeg ses jævnligt med Max, og det er sjovt, at vi egentlig bare er fortsat, hvor vi slap for så mange år siden.
