Jeg er en helt almindelig kvinde. Tilhører middelklassen. Måske den del, der har en lidt bedre indkomst, end de fleste. Jeg er ikke opsigtsvækkende. Heller ikke hende, der praler. Jeg er bare hende, der har et godt liv. Jeg har født to børn. Døtre. De er studerende. Vi, min mand og jeg benyttede os af muligheden for forældrekøb, da de skulle studere. Friværdien i vores bolig gav os mulighed for at optage nogle gode lån. Vores sociale liv er rigt. Vi ses med bekendte fra nabolaget. Jeg har forbindelse til nogle af kvinderne fra mødregrupperne, jeg var en del af efter fødslerne. Min mand har et godt arbejde.
En slags leder
Selv arbejder jeg på deltid som ’halvleder’ på skolen. Jeg kalder det for ’halvleder’, fordi jeg på et tidspunkt gik ned med stress. Arbejdspresset var bare for stort. Nu har jeg fået hjælp og kan håndtere en arbejdsdag. Jeg arbejder 3,5 dage om ugen. Og jeg nyder at have fri på hverdage. Det veksler lidt, om det er en fredag eller en mandag, jeg har fri. Vi finder ud af det på arbejdet. Sådan fra uge til uge. Det fungerer helt fint. Når jeg har fri om fredagen, kan jeg virkeligt godt lide at shoppe. Og en af mine favoritter er faktisk at gå ned på hovedgaden og shoppe i fysiske butikker. Jeg shopper naturligvis også via internettet.
Isenkræmmeren
Men der er altså noget dejligt ved at kunne gå ind i en butik med isenkram og bare se og føle på objekterne, de sælger. Jeg besøger ofte vores lokale isenkræmmer. Det er ikke den største butik i området. Heller ikke den mest velassorterede. Men de mennesker, der arbejder i butikken, er bare så søde og hjælpsomme. Og de er altid lydhøre, hvis jeg beder dem om at bestille noget hjem. De gør altid, hvad de kan, for at jeg kan få det, jeg ønsker mig. Som fx her forleden, hvor jeg ledte efter en bestemt salatslynge. De havde ikke lige den model, som jeg ville have. Men de bestilte én til mig. Og de har lige ringet og fortalt mig, at den er ankommet. De spurgte, om jeg ville komme og hente den. Desværre måtte jeg fortælle dem, at jeg ikke kan komme lige med det samme, men først på mandag.
Klarer det hele
At isenkræmmeren så bare fortæller mig, at det ikke er noget problem, er skønt. Han sagde bare, at jeg skulle komme, når jeg kan fortælle, hvad det drejer sig om, hvis han ikke selv var til stede. Han ville give sit personale besked. Hvis det ikke er tilfredsstillende service fra en lille butik, der sælger isenkram, så ved jeg virkeligt ikke, hvad kundeservice er. Det er i øvrigt heller ikke min opgave at vide det. Nå, det vil jeg ikke hænge i. Jeg har lidt travlt her på arbejdet. Glæder mig til weekenden – og til på mandag. Jeg skal huske at hente min salatslynge. Og måske også lige kigge efter en lille ting til min søster, som kommer på besøg i den efterfølgende weekend. Jeg skylder hende en fødselsdagsgave.
