Der røg nok et par verbale finker af panden i formiddags, da jeg var ved at printe noget ud fra computeren og så fik den besked, at nu var den sorte blækpatron absolut tom. Men den mindre pæne ord kom nu først, da jeg opdagede, at vi ikke havde en ekstra blækpatron på kontoret. Det var jeg ellers overbevist om, at vi havde, men det havde altså snydt mig.
Mit arbejde består i at være en slags kontormæssig altmuligmand på et større autoophug, hvor jeg står for både ekspedition, bogholderi, momsindberetning og den slags. Dertil kommer, at jeg i den overskydende tid faktisk også hjælper med noget af det mere praktiske arbejde, der skal gøres i firmaet.
Og den blanding er nu meget godt, måtte jeg sande i formiddags, for jeg havde lovet at være den, der påtog sig en afhentning af skrotbiler inde i midtbyen, og den skulle heldigvis hentes på en adresse ganske tæt ved den forretning med kontorforsyning, hvor vi normalt handler. Så nu kunne jeg altså kombinere køreturen med vores ladvogn med indkøbet af et par nye sæt blækpatroner, så jeg kunne få printeren i gang igen.
Selv er jeg meget glad for mit job, som jeg nu har haft i mere end syv år. Det er meget afvekslende, og vi har et rigtig godt arbejdsklima hos Svend, som indehaveren af autoophugget hedder. Han er en selvlært mand i ordets egentlige betydning. Han har aldrig taget en uddannelse, men har lært sig selv om alt det mekaniske og elektriske i en bil, så han er noget af et geni til at få det bedste ud af de skrotbiler, vi får ind i forretningen.
Men er der noget, Svend ikke vil røre med en ildtang, så er det alt, hvad der har med penge at gøre. Den del af arbejdet overlader han 100 procent til mig, og han interesserer sig kun for en enkelt linje i de regnskaber, jeg fører, nemlig den linje, der angiver, hvor meget udbytte der er til ham og konen. Derhjemme er det for øvrigt også hende, der tager sig af alt det økonomiske.
På en måde er der nu en enkelt undtagelse med hensyn til Svend og penge, for han er noget af en ekspert i at fastsætte skrotpriser på biler, og det er yderst sjældent, at man hører ham sige noget om, at den eller den bil har han vist betalt for meget for. Omvendt er det normalt sådan, at vores kunder er godt tilfredse med den betaling, de får for deres gamle lig af en bil.
Faktisk har vi ofte en glædelig overraskelse til dem, for når Svend for eksempel har budt 500 eller 1000 kroner for en skrotbil, tror mange, at det er det beløb, de kan gå derfra med. Det er nemlig sådan, at en del mennesker ikke ved – elle helt glemmer – at der ved skrotning af en bil udbetales en statslig skrot præmie på 1.500 kroner, når skrotningen foretages af et autoriseret autoophug. Så mange bliver glædeligt overrasket, når bilen skal skrottes.