Smarte Pia

By | april 24, 2012

Min storesøster Pia har altid været smart og tjekket, hvilket jeg ofte har misundt hende, men hun har altid været parat til at give mig gode råd angående min påklædning og make-up. Hun er også en ørn til at udse de hotteste smykker og har selvfølgelig en hel skuffe fyldt med smykker i alskens afskygninger. Jeg har også en del smykker liggende, men oftest bruger jeg kun mit ur og mine øreringe til daglig. Allerede inden min konfirmation fik jeg skudt huller i ørerne, og der er nok ikke gået en eneste dag, uden jeg har haft øreringe i, og jeg skifter dem gerne fra dag til dag.

En dag, da Pia besøgte mig, sad jeg og kiggede på en webbutik, hvor jeg tidligere har købt øreringe og andre  smykker  online, og jeg viste hende et par smukke kreoler øreringe i sølv. Pia har ikke huller i ørerne, hun er pivset og kan ikke fordrage at blive stukket, hun bilder sig ind, at hun besvimer, eller at det gør rasende ondt, jeg har forsøgt at overtale hende i årevis til at gå til en guldsmed og få skudt et par øreringe ind, men det er ikke lykkedes endnu.

Men den dag, da Pia kiggede med på skærmen, kunne jeg mærke, at hun ærgrede sig over sin skræk, og jeg forsøgte igen at få hende til at forstå, at det nærmest var et smertefrit indgreb, som hun absolut ikke ville besvime over. Og jeg blev ved med at vise hende de skønne øreringe i alskens udformninger og størrelser, som man kunne købe online til billige priser.

Pludselig blev der stille et stykke tid, Pia rejste sig, gik frem og tilbage i stuen og nikkede pludselig til mig og sagde “kom.” Da  vi kom ned på gaden styrede vi direkte over til guldsmeden, og jeg fremførte Pias ærinde, jeg undlod ikke at fortælle, at hun var pivset og sikkert besvimede, men det tog den rare guldsmed helt roligt. Pia satte sig op i stolen, og inden der var gået tre minutter, havde hun huller i ørerne, og der var isat et par små perler i guld, som skulle blive siddende en uge.

Hjemme igen satte min søster sig straks ved min PC og brugte lang tid på at kigge på  øreringe og andre smykker i forskellige netbutikker, og det endte selvfølgelig med, at hun bestilte flere sæt øreringe og en flot halskæde. Da hun var færdig med sin forretning, bad hun, om hun måtte se min samling af øreringe, dem sad hun og beundrede resten af eftermiddagen og snakkede om, hvor godt et af sættene på ørekroge ville matche den kjole, hun skulle have på til en venindes bryllup. Jeg tilbød hende, at hun kunne låne dem til den tid og fik dermed overbevist hende om fordelen ved at have huller i ørerne jo netop var, at hvis man stod og manglede et par øreringe, som passede til tøjet, kunne man jo altid låne af hinanden. Og stikker eller ørekroge  taber man ikke så nemt, som man taber clips.