Du ved det allerede. Men hvis du skulle have glemt, det, så vil jeg gerne minde dig om, at jeg er madglad. Meget glad for mad. Jeg elsker at lave mad. At servere den flot for mine gæster. At planlægge menuerne. At købe ind og forberede et godt måltid. Men her i de sidste par år er jeg begyndt også at interessere mig for det mere videnskabelige aspekt af mad og diæter. Hvad har vores krop brug for af vitaminer, mineraler og alt sådan noget. Hvornår skal vi spise – er det virkeligt sundt at fylde sig med et stort morgenmåltid? Skal vi have både proteiner, kulhydrater og fedt? I hvilke forhold? Og hvornår? Hvad har vi brug for, når vi vokser op? Hvad har vi ikke brug for, når vi bliver ældre?
Sundhed
Alle de spørgsmål har fået mig til at bruge al min fritid på at lære mere om mad og forskellige madkulturer. Jeg har været på ferie i Thailand for et par år siden, hvor jeg lærte at lave rigtig thaimad. Jeg har været i Spanien på et kursus i paella – for avancerede kokke. (Jeg skal måske lige sige, at jeg er ikke kok – bare madglad!) Jeg har brugt en efterårsferie på at lære om molekylær gastronomi. Og her i sommers har jeg været på et to-ugers kursus i Grækenland for at lære alt om det mediterrane køkken. Vi har lavet mad hele dagen i to uger. Vi var 7 deltagere på kurset. Og det var hårdt. Men lækkert. For det første var jeg ikke klar over, at vi skulle svinge potter og pander i så mange timer hver dag.
På vej til tennisalbue
Det var faktisk sådan på et tidspunkt, at jeg troede, at jeg var ved at udvikle en tennisalbue, fordi det gjorde ondt i min højre arm. Jeg fik et par tips af vores lærer. Han viste mig, hvordan man holder en stor, tung stegepande rigtigt, når man svinger den. Altså sådan så armen ikke bliver overbelastet. Og det fungerede. Efter en fridag, som jeg insisterede på, gjorde det ikke så ondt i min arm længere. Og derefter havde jeg ingen smerter efter at have svunget den tunge pande flere gange, så grøntsagerne kunne blive svitset korrekt. Min frygt for at få en tennisalbue og at måtte afbryde mit kursus forsvandt. Albuesmerter er ikke for sjov!
Jeg har lært utroligt meget om olivenolie. Jeg har lært om oregano og timian. Jeg har lært om, hvor stor en værdi der ligger i at bruge rigtige solmodnede tomater i stedet for de drivhustomater, vi køber i supermarkedet. Og ja, jeg har lært alt om, hvordan man griller et stykke kød korrekt, så det både beholder smagen, safterne og er velstegt. Måske har den mest værdifulde læring for mig været, at jeg nu ved, at bønner, kikærter og linser er utroligt gode proteinkilder. De kan bruges i supper, mos, til falafel, i salater. Spise varme eller kolde. Og så er det generelt billige ingredienser.
Og hvis du vil vide, hvordan man skal grille og servere en stor bars, så dine gæster aldrig glemmer den himmerigsmundfuld, så må du altså vente til næste kapitel. Vi ses.