Det er en forunderlig og ofte ganske hård verden, vi lever i. Det oplever jeg i mit job, hvor jeg arbejder som konsulent for en række ungdomsskoler og institutioner. Her ser jeg, hvordan de unge bliver udsat for lidt af hvert, når det gælder fristelser inden for rusmidler, narko og andet skidt. Seneste nye på markedet er et narko, der kaldes for “spice” eller “K2”, og det er faktisk et syntetisk THC. Det er sgu lidt skræmmende, som den branche hele tiden finder nyt at smadre unge og naive mennesker med! Og netop på den baggrund benytter mange af skolerne og institutionerne sig af periodiske narkotest af de unge.
Ondskabens købmænd
I mine øjne er de, der sælger alt fra hash over speed til ecstasy og spice blot dødens og ondskabens købmænd. Der er så mange, der siger, at THC / Hash bør være frit, men faktum er jo, at det ødelægger de unge menneskers hjerner, giver store sociale problemer og fordærver en hel generation. Og alt sammen for at tjene penge på noget af det usleste, der findes: Udnyttelse af andre menneskers ubegavethed.
Jeg mener, at der må være tale om dumhed, hvis man i dag prøver kræfter med narko i nogen form. Det er jo faktuel viden, at det er skadeligt udover alle grænser – og LANGT værre end alkohol eller tobak for den sags skyld.
Behovet for at teste for misbrug af stoffer
Det er jo et tydeligt bevis på, at der er et behov, når efterspørgslen efter narkotikatests er så stor, som virksomheder som for eksempel det danske Ferle kan berette om. Her er salget eksplosivt stigende, og der er en konstant udvikling af nye produkter i gang, for dødens købmænd udvikler hele tiden nye varianter af gamle kendinge. Og en god narkotest skal jo altså kunne afsløre et misbrug af stort set hvad som helst. Derfor har firmaet også udviklet tests specielt til det nye Spice/K2 narko.
Ville jeg teste mine børn?
Ja så absolut! Jeg ønsker at beskytte dem bedst muligt, og skulle de rode sig ud i et misbrug, vil jeg vide det, så jeg kan hjælpe dem ud af det via behandling. Og det kan jeg jo kun vide ved at teste dem af og til. Der er i mine øjne ikke tale om mistillid – men blot om almindelig sund fornuft. Dette ikke mindst set i lyset af, at vi ved, at et misbrug af hash eller andet fører til en persinlighedsændring, der inkluderer løgn, svig og bedrag. Så at spørge dem hjælper altså ikke!
Hvad mener du? Ville du teste dine børn? Eller gør du det allerede?