Det var da lige ved, at jeg blev gjort helt til grin, fortalte min kone, da hun forleden dag kom hjem efter at have været inde i byen for at købe en omstændighedskjole, idet hun venter vores første barn og nu er i sjette måned, så det kniber hende at være i sit almindelige tøj.
Hun fortalte, at hun var kommet forbi en forretning, hvor der på vinduet var klæbet en streamer med teksten: Kjoler store størrelser, og så tænkte hun selvfølgelig, at de i den forretning måtte have noget, der kunne passe hende. Hun kender jo i øvrigt de lækre kjoler fra Arkuricurvi: https://www.arkuricurvy.dk/dametoj/kjoler-nederdele/kjoler/
Nu er det sådan, at min kone bestemt ikke er nogen stor pige, hun er faktisk en lille fiks ting med en normalvægt på kun lige over de 50 kg. Men hun havde ikke tænkt på, at det tøj, der bliver solgt i den pågældende forretning, er tøj til store kvinder, som ikke kun er store under en graviditet.
Hun fortalte, at et par ellers meget imødekommende ekspeditricer i forretningen havde været ved at flække af grin, da hun fremførte sit ærinde. De havde venligt forklaret hende, at de altså ikke havde kjoler, som hun kunne fylde ud – måske nok lige omkring maven, men resten af hendes krop er alt for lille til de størrelser, de har i den forretning. De kunne dog henvise til en anden butik, hvor der handles med ventetøj.
Så hun var gået videre ned ad gågaden til den forretning, hun havde fået fortalt om, og her havde hun også fundet en kjole, der passede hende både i størrelse og smag. Hun havde i butikken fortalt om sin lille oplevelse i den anden butik, der åbenbart har specialiseret sig i tøj til store piger, og sammen havde de fået et godt grin ud af det.
Min kones fortælling om sin shoppingtur i byen fik mig i øvrigt til at huske på en episode, jeg oplevede for tre-fire år siden. Den gang mødte jeg tilfældigt en gammel skolekammerat på gaden, og jeg blev noget chokeret over at se ham, for da vi gik i skole sammen, var han en ganske almindelig dreng og ung mand, men nu var han vokset til nærmest ukendelighed, og jeg anslog hans vægt til at ligge et godt stykke over de 150 kg.
Jeg mødte ham også lige udenfor en specialforretning med tøj til store mænd, som der stod på et skilt i vinduet, og min gamle skolekammerat havde tydeligvis været inde at handle, for han kom med en stor pose med noget tøj i fra forretningen, der så vidt jeg husker bar det intetsigende navn ”Claus”.
Vi blev enige om at drikke en kop kaffe sammen på en cafe, og mens vi sad der med kaffen, kom jeg til at kigge på den plasticpose, min ven medbragte. Det var faktisk først der, jeg fik øje på butikkens navn, hvor der nedenunder med mindre skrift blev reklameret med ”Herretøj store størrelser”.
Jeg undgik helt at kommentere min gamle skolekammerats tydelige vægtproblemer, og han kom heller ikke selv ind på emnet. Men mon ikke han kender denne: http://www.storedrenge.dk/
