Det er et hektisk ræs hvert år, når man skal finde på en julegave til alle familiemedlemmer. Når jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke finde noget hyggeligt ved det, men sådan er traditionen jo. Og når man er kommet i den alder, hvor man har børnebørn, er det selvfølgelig helt utænkeligt at bryde traditionen, for det ville være århundredets skuffelse for netop børnebørnene, hvis der ikke var en julegave fra os til dem.
Så vi viderefører traditionen, selv om jeg som sagt synes, det er et stressende ræs både at finde på og derefter få købt gaverne. Og stresset bliver jo ikke mindre af, at vi har en stor familie med indtil nu syv børnebørn – og dem kommer der helt sikkert flere af.
Når man i venners lag kommer til at tale om julegaver, opdager man, at der er stor forskel på de enkelte familiers tradition omkring julegaver. Hos os har det altid været sådan, at når julemaden er spist, og vi har danset og sunget omkring juletræet, bliver det tid til at kaste sig over julegaverne, som på helt traditionel vis er lagt under juletræet.
Så er det børnenes tur. Det er nemlig dem, der på skift finder en pakke og deler den ud til den rette modtager. Så skal gaven pakkes op og beundres af alle, før den næste pakke må deles ud. Det tager selvfølgelig tid, når vi er mange, men ungerne kan lide det på den måde, og vi voksne kan stille og roligt sidde med vores kaffe med tilbehør og lade børnene gøre arbejdet.
I andre familier er der andre måder at gøre det på. Jeg har for eksempel hørt om en familie, hvor det er faderen, der finder alle gaverne under træet og i en fart deler dem ud til modtagerne. Så må der ikke pakkes op, før alle gaver har fundet deres rette ejermand, og når det er sket, handler det bare om at pakke ud i en fart. Derefter kan deltagerne i denne juleaften så gå rundt og beundre hinandens julegaver.
Noget af det mest overraskende, jeg har hørt om, er en familie, der nok giver hinanden gaver juleaften, men de må ikke pakkes ud før næste dag, altså juledag. Og så skal gaverne pakkes ud i enrum, så modtagerne i fred og ro kan glæde sig over sine julegaver – eller måske blive skuffet over, hvad de har fået.
Når en sådan tradition er overraskende for mig, hænger det sammen med, at det faktisk er børnene i familien, der ønsker det på den måde. Jeg kender ikke selv den pågældende familie, men jeg kan ikke lade være med at mene, at det må være nogle lidt underlige børn. De er under alle omstændigheder meget forskellige fra de fleste andre børn.
For mit eget vedkommende er jeg ikke meget forskellig fra andre mænd. Jeg hører også til dem, der febrilsk haster ind i en lingeributik dagen før juleaften for at finde noget lækkert undertøj til min kone i mangel på andre ideer.
